UX/UI Designer

Software/UX/UI Designer med interesse for produktansvar, til ung Fintech virksomhed i fleksible og innovative rammer.

Vi har brug for dig til at sikre at vores brugeroplevelse er helt i top, at vores produktudvikling sker med udgangspunkt i vores kunders behov, og at vi har et godt overblik over opgaver og prioriteter i vores udviklingsteam.

 

Hvem er Kontolink?

Vi er et Fintech start-up, som er sat i verden for at hjælpe mindre virksomheder med at få styr på deres regnskab. Ved at bruge kunstig intelligens har vi udviklet et system, der automatiserer regnskabet, så virksomhederne ikke skal bøvle med det. 

Regnskab er ikke altid nemt og sjovt, men vi har fra starten af haft fokus på at skabe et produkt som er nemt og tilfredsstillende at bruge – uanset om det er på mobil eller PC.  

Vi plejer at kalde det regnskab – Tinderstyle 🙂 

 

Det er en stor opgave – men bare rolig, vi er allerede godt på vej. 

 

Vi søger lidt en multikunstner, men lad os tune lidt over på dig: 

  • Er du klar til en rejse af de helt store? 
  • Er du stærk til UX/UI design (både mobil og web)?
  • Ønsker du at drive en proces hvor dit design bliver til et færdigt produkt? 
  • Kan du lide at snakke direkte med kunderne for at forstå deres behov, og er du drevet af at finde løsninger, der hjælper dem? 
  • Er du analytisk og god til at bruge fakta som grundlag for dine designs og prioriteter? 

Og hvis du allerede nu kan sætte hak ved flere af følgende, så er vi endnu mere sikre på, at det er det dig, vi er på udkig efter. Du er nemlig af rette støbning, hvis du er:

  • Empatisk og engageret
  • God til at prioritere og sætte opgaver i struktur. 
  • En udpræget holdspiller
  • Samvittighedsfuld og proaktiv
  • Vild med menneskelig kontakt  

 

Hvad skal du så lave? 

Der er primært to opgaver, som du får bolden på:

  • Din vigtigste opgave bliver at sikre, at prioritere vigtige opgaver i vores udviklingsafdeling, samt sørge for at de er beskrevet korrekt.
  • Samtidig vil du være med til at designe den fremtidige brugerflade i Kontolink. 

 

Hvilken faglig profil har du? 

Den rette kandidat til jobbet kan have mange forskellige baggrunde. Vi forestiller os, at du har erfaring med UI design af web og mobile løsninger, samt at du kender til  tools som Figma, Sketch, Invision, eller lignende

 

Derudover ser vi gerne følgende om dig: 

  • Du er engageret og har en proaktiv tilgang til dine opgaver.
  • Du ser altid muligheder frem for begrænsninger.
  • Du er velformuleret både i skrift og tale på både dansk og engelsk. 

 

Hvad kan du forvente af os i Kontolink? 

  • Vi gør alt hvad vi kan for, at du bliver en succes
  • Du bliver en del af et super stærkt team inden for Software as a service (SaaS)
  • Vi giver dig en stejl læringskurve med masser af udviklingsmuligheder 
  • Stor fleksibilitet i forhold til valg af værktøjer. 
  • Vi byder dig varmt velkommen i vores kontor centralt beliggende på Christianshavn 
  • Du får en yderst fair løn og almindelige kontor arbejdstider 

Har du spørgsmål, så tag fat i Induce, Bodil Haumann på mail bodil@induce.dk eller direkte på tlf. 21607013. Søg stillingen ved at sende CV og ultrakort skriv om din motivation for stillingen til bodil@induce.dk.

Er du interesseret i rollen?