UX Team Lead

Om os

PensionDanmark har en målsætning om at være pensionsselskabet med den højeste kundetilfredshed og de laveste administrationsomkostninger – Udgangspunktet er effektive processer og digitale, værdiskabende platforme for både medlemmer, virksomheder og rådgivere.

I forretningsområdet Kunder, Kundeservice & IT har vi fokus på at levere førsteklasses kundeservice og på kontinuerligt at videreudvikle forretningen og levere innovative digitale løsninger af høj kvalitet.

Den gode brugeroplevelse er forudsætningen for, at vi kan få succes med vores omfangsrige selvbetjeningsunivers på web og apps. Derfor har vi fokus på at styrke vores UX modenhed og tage ejerskab af den oplevelse vores medlemmer og virksomheder har på tværs af vores digitale platforme.

Jobbet

Vi søger en teamleder til teamet ”UX & Digitale platforme”, som kan være med til at sikre den fortsatte udvikling af UX området.

Teamet består af  3-4 personer, der i dag sidder med ansvar for  den digitale kundeoplevelse  , herunder UX, UI, User research og for implementering af løsninger på  PensionDanmarks webløsninger og apps.

Dit ansvar bliver som leder for teamet at facilitere UX aktiviteter og styre ressourcer ligesom det falder dig naturligt at rådgive og hjælpe med prioritering af opgaver, når det kræves. Du vil blive ansvarlig for at arbejde strategisk med teamet både i forhold til UX-indsatsen og for teamets mål, ligesom du vil spille en central rolle i at sikre det gode samarbejde med andre teams på tværs af både IT og forretning.

Det bliver din opgave at sørge for, at teamet besidder de nødvendige kompetencer og gennem arbejdet med designprocessen og metoder at styrke UX-modenheden i PensionDanmark. I forlængelse af det, vil du også skulle drive UX agendaen i PensionDanmark og sælge værdien af UX internt i organisationen, ligesom der vil være et samarbejde med eksterne stakeholders (leverandører og bureau).

Som teamleder har du personaleansvar for teamet og dermed for rekruttering, udviklingssamtaler, ressourceplanlægning, ferieplanlægning m.m.

Organisatorisk er teamet placeret i afdelingen Digital CX & Forretningsudvikling sammen med de 2 teams Projektstyring og Digital Forretningsudvikling og du vil referere til Digitalchef Brian Krogh Larsen.
.

Om dig

  • Du har bred erfaring med UX arbejde og har en holdning til den gode UX designproces
  • Du har erfaring som leder og er klar til at tage ansvar for ansættelser, medarbejderudvikling og den daglige ressourcestyring på tværs af opgaver.
  • Du har arbejdet med UX på forskellige digitale platforme, apps mm. Meget gerne i B2C sammenhæng.
  • Du har en motiverende og involverende tilgang til teamledelse og det falder dig naturligt at drive et team i mål.
  • Da du skal gå forrest i forhold til at drive UX agendaen internt, skal du være dygtig til at navigere tværorganisatorisk og være god til at skabe relationer. 
  • Du har god erfaring med stakeholder management på forskellige niveauer
  • Du tænker løsningsorienteret og har et innovativt mindset

.
Gode udviklingsmuligheder og høje krav

Vi tilbyder et spændende job i en organisation i rivende udvikling, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. Der lægges vægt på, at den enkelte får stor indflydelse på løsning af egne opgaver. Omvendt stilles der også høje krav til den enkeltes indsats.

PensionDanmark er en moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces. Med jobbet tilbydes du gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer.

Yderligere information

Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bodil Haumann på mail bodil@induce.dk eller på telefon: 21607013

Er du interesseret i rollen?