Induce Aps

Studentermedhjælper – Rekruttering og Research

k

Har du interesse for den digitale verden i kombination med rekruttering? Er du samtidig god til at fordybe dig, er vedholdende og god til at se muligheder? Så er du måske den nye studentermedhjælper vi leder efter! Vi håber at du med din nytænkning, handlekraft og positive attitude har lyst til at indgå i et ambitiøst arbejdsmiljø. 

Induce er et rekrutteringsfirma, der hjælper en bred palette af danske og internationale virksomheder med at rekruttere digitale profiler fra specialistniveau hen over ledelse til topleder niveau. De profiler vi hjælper med at finde spænder bredt fra digital marketing og kommunikation, e-commerce, forretningsudvikling og User Experience design, så der er rig mulighed for at få indblik i mange faglige fagområder. Hos Induce har vi specialiseret os i rekruttering af digitale profiler og vi hjælper med at finde både UX designere, digitale direktører og e-commerce profiler og vi søger nu en medarbejder, der brænder for at skulle arbejde med research og assistere i rekrutteringsprocesserne. 

Vi gør alt hvad vi kan, for at hjælpe virksomhederne med at finde det bedste match, og det er en sjov, spændende og lærerig proces at være med til at finde kandidater, og dermed være med til at skabe forbindelse mellem kandidater og virksomheder. I processen får du samtidig en dyb indsigt i mange forskellige virksomheder og brancher. 

Vi har travlt og du indgår i teamet på lige fod med os andre, og det vil sige, at du får dine egne ansvarsområder. Der vil derfor være en stejl læringskurve suppleret med en masse frihed til at afprøve ting, så du opbygger dine kompetencer.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af følgende:

  • Research efter kandidater på åbne stillinger sammen med headhunteren og teamet.
  • Screening af kandidater og deltage i rekrutteringsprocesser med headhunteren og teamet – og til tider deltagelse i interview.
  • Udarbejdelse af jobbeskrivelser og korte teaser tekster til hhv. Website, Newsletter og LinkedIn – så budskabet har gennemslagskraft.
  • Idegenerering og kommunikation ifm forskellige opslag på LinkedIn. Eksempelvis omkring bestyrelsesarbejde, mentorordninger, konferencer m.m.
  • Idégenerering og udarbejdelse af blogindlæg til induce.dk/blog i samarbejde med headhunteren.
  • Deltagelse i interne statusmøder med Induce teamet samt forretningsmøder med kunder.

Vi forestiller os at du:

  • Er studerende et par år inde i dit studie, og har sikkert stor interesse for den digitale verden og rekruttering (i en eller anden kombination).
  • Har kommunikative og skriftlige evner i top (både på dansk og engelsk).
  • Kommer med nye idéer til forskellige processer og du udfordrer gerne status quo.
  • Evner at arbejde struktureret, selvstændigt – også når det går stærkt.
  • Måske har du lidt erfaring med LinkedIn, WordPress og Mailchimp – men det er ikke et krav. 
  • Du kan arbejde ca. 8-10 timer om ugen.

Synes du, at det lyder super interessant og matcher du kun nogle af de ting vi efterspørger, så giv os et kald, så taler vi om det. Det vigtige er, at du har evnen og viljen til hurtigt at sætte dig ind i nyt stof og nye systemer. 

Vi tilbyder:

  • Et aktivt og tæt samarbejde med resten af Induce teamet, hvor du også får mulighed for at realisere dine idéer.
  • Et udfordrende studenterjob, hvor du får ansvar for dine egne opgaver.
  • En fed arbejdsplads hos Rebel Workspace i Nordhavn, hvor Induce som udgangspunkt arbejder fra. Hvor vi også fejrer vores succeser med kage eller i den månedlige fredagsbar. 

Send et link til din LinkedIn profil samt dit CV til bodil@induce.dk og en ultrakort beskrivelse af, hvorfor det lige præcis er dig, der skal være vores nye studentermedhjælper.

Vi holder løbende samtaler og opstart er hurtigst muligt.

Læs mere om Induce her: www.induce.dk.

Er du interesseret i rollen?