Effekten af digital for fremtidens arbejdsformer

En artikel i Weekendavisen den 29. januar om den fjerde industrielle revolution mindede mig om mine egne oplevelser som konsulent og indrammede dem i et særligt perspektiv om arbejdsformerne for morgendagens medarbejdere. For det der fangede min opmærksomhed, var ikke referencen til disruption men om den afledte effekt af disruption på arbejdsmarkedet.

Tilbage i november 2015 udførte jeg en række interviews med direktører for mindre og mellemstore virksomheder. De berigede mig med mange indsigter, og en af de store interessante emner faldt på deres manglende ressourcer og kompetencer til dels at kunne udfordre deres egen forretningsmodel og dels at styrke forretningen digitalt. For deres virksomheders behov har forandret sig – de skal agere digitalt på en digital markedsplads, men transformationen dertil er en bumpet rejse og meget eksplorativ.

 

Ressourcer er en mangelvare

For mange virksomheder er de manglende kompetencer en af barrierne. For nogen handler det om konkrete IT kompetencer, men for mange handler det især om at finde medarbejdere, der favner bredt lige fra forretningsforståelse, digital indsigt, teknisk forståelse og evnen til f.eks. også at kunne se forretningsværdien i data. Disse medarbejdere findes i fåtal. Samtidig er der den økonomiske barriere. De fleste mindre virksomheder har ikke råd til at ansætte 4 medarbejdere til at løfte denne brede og store opgave, som digitaliseringen af forretningen kræver.

 

Nye arbejdsformer og roller

Og netop manglende kompetencer bliver i en rapport, udgivet af World Economic Forum (Future of Jobs) set som den største barriere for overlevelse i den fjerde industrielle revolution (http://www3.weforum.org/docs/WEF_Future_of_Jobs.pdf).

Resultatet bliver nye arbejdsformer, og nye roller. 44% af de adspurgte (371 virksomheder deltog verden over) vurderede den største trend til at være fleksible arbejdsforhold- og miljø. Det betyder bl.a. organisationer med færre fast-ansatte men suppleret af kolleger i andre lande, freelancere og partnere.

Så fra at arbejdspladserne har skullet tilbyde fleksibilitet for medarbejderne, er det snarere virksomhedens ressourcer, der nu skal insources fleksibelt fordi man enten ikke kan få den rette kombination af kompetencer i én person (knaphed, pris) eller fordi man ikke kan ansætte 4 personer til arbejdet (pris/lønninger).

 

Viden-freelancere vinder frem

I dag ser vi da også en stigende vækst i brugen af globale viden-freelancere. Tag for eksempel freelancesites som upwork.com, guru.com eller talentnetwork.washingtonpost.com. Sidstnævnte er en platform for freelance journalister etableret af Washington Post. Andre som Vox Media er også ved at etablere deres eget freelancenetværk. Fælles for disse sites er muligheden for at finde en freelancer eller ekspert med kombineret viden og erfaring inden for et bestemt felt. Disse platforme gør det nemt og attraktivt for begge parter. Virksomhederne skal bruge mindre tid på at finde de relevante ressourcer og så er de tilmed fleksibel og skal kun aflønnes for ’job-to-be-done’. Og antallet af freelance platforme vokser.

 

Køkkenet som global arbejdsplads

I Danmark vælger flere og flere danskere også at starte egen virksomhed. Mange er iværksættere men antallet af freelancere er også stigende. Antallet af CVR-registreringer fra 2013 til 2015 er steget markant med næsten 20%.

Og trenden med iværksætteri har også ramt de unge mennesker. De klassiske fritidsjobs som avisbus, bagerekspedient og flaskedreng er blevet erstattet af iværksættere, som sidder hjemme i køkkenet hos mor og far med en laptop og en global markedsplads (http://www.dr.dk/nyheder/penge/flere-boern-og-unge-dropper-avisruten-og-bliver-direktoer-i-eget-firma).

For 10 år siden registrerede unge iværksættere under 25 år 2400 nye selskaber på et år. Og det tal er nu mere end fordoblet, da unge under 25 år det seneste år har skabt 5377 nye firmaer (http://finans.dk/finans/erhverv/ECE8488817/flere-danskere-vil-vaere-deres-egen-chef/?ctxref=fplive).

 

Proaktiv tilpasning er et krav

Set i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet er der vel næppe ingen tvivl om at danske virksomheder, store som små, vil tage nye fleksible arbejdsformer til sig. En af flere bekymringer er dog, at hvis vi skal komme fremtidens arbejdsformer i møde ude i virksomhederne, så kræver det proaktiv tilpasning andre steder f.eks. i forhold til fagforeninger, skat, lovgivning af arbejds- og ansættelsesforhold etc. Også på uddannelsesområdet kræver det tilpasning. 65% af de børn, der i dag begynder i skolen, vil bestride helt nye job der ikke eksisterer i dag. Det må betyde en uddannelsesrevolution.

For virksomheder, det offentlige, organisationer etc. handler det altså om at gøre sig klart, hvad der skal til for at byde morgendagens medarbejdere velkommen til deres nye fleksible arbejdsplads.