Kommerciel Business Analyst til Coop.dk Shopping (Stilling besat)

OBS. STILLINGEN ER BESAT

Kan du drive kunde- og forretningsanalyser, og vil du være med til udvikle Coops forretning til at være Danmarks mest kundeorienterede webshop?

Coop.dk Shopping er en af Danmarks største webshops og består af 10 online fagbutikker: Bolig, Køkken, Møbler, Håndarbejde, Bøger, Haveliv, Cykler, Kæledyr, Legetøj og Børn.
For Coop søger vi en kommerciel business analyst til at omsætte kunde- og kampagneindsigter til nye indsatser. Er du analytisk stærk med erfaring fra e-handel, så har du her en enestående mulighed, for at være med til at sætte dit aftryk på rejsen.

.

En rolle med stort ansvar og samarbejde med dygtige specialister

Du bliver en del af en driftig og spændende online virksomhed med entreprenørånd, hvor du vil blive udfordret og får brug for dine stærke analytiske, kommunikative og strategiske evner. Du drives af at omsætte databaserede analyser til konkrete vækstinitiativer, som er værdiskabende for både vores kunder og Coop.

Som Kommerciel Business Analyst vil du indgå i, og arbejde tæt sammen med E-commerce salgsteamet samt marketing. Du vil herudover få berøringsflade med deres interne Consumer Insights afdeling.

Du bliver en central spiller for at nå de strategiske mål for Coop.dk Shopping. Fundamentet i strategien er at opnå endnu mere kundeindsigt, og blandt målene er at forbedre kampagneevaluering- og forecast, samt at øge prisopfattelsen.

Succeskriterierne i denne stilling vil være at opnå en dybere indsigt i Coops kunder, kampagneeffekt og justering / strukturering af prisstrategi på Coop.dk Shopping.

.

Dine opgaver vil være:

  • Omsætte kunde- og kampagneindsigter til nye indsatser
  • Strukturere og udvikle på eksisterende kundeanalyser
  • Udvikle og automatisere kampagne-evalueringsværktøj
  • Optimere pris strategi; herunder udvikling af dynamiske priser og input til pris strategi
  • Udvikling af kampagne forecast
  • Automatisere prisovervågning på konkurrenter via vores systemer
  • Foretage ad-hoc analyser

Rollen er nyoprettet og du har dermed en mulighed for at sætte dig eget præg. Du skal arbejde data- og analysedrevet, og have lyst til at afprøve hypoteser og nye muligheder. Med reference til den kommercielle direktør for Coop.dk Shopping vil du komme til at arbejde med strategi og være med til udvikle deres webshop.

.

Du er det rette match, hvis du:

  • Er datadrevet og kan omdanne viden til konkrete handlinger
  • Arbejder hjemmevant i PowerBI, Adobe produkter samt andre relaterede analyse-værktøjer
  • Evner at skabe struktur i systemer og er grundig
  • Kan holde overblikket og have de forretningsmæssige mål for øje
  • Kan lide at arbejde tværorganisatorisk med stakeholders på flere niveauer
  • Har en kommerciel forståelse og interesse for e-handel, og de mange vækstmuligheder
  • Har en videregående og kommerciel uddannelse (f.eks. fra CBS)
  • Vi ser gerne at du har et par års erfaring fra lignende stilling
    .

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende job i en af Danmarks største eCommerce forretninger
  • En afdeling med en uformel omgangstone og et godt sammenhold
  • En organisation i stor fremdrift, præget af iværksætterånd og entreprenørskab
  • En mulighed for at sætte dit eget præg på en nyoprettet stilling
  • Mange gode medarbejderfordele .

.

Om Coop.dk Shopping
Coop.dk Shopping er Coops satsning på nonfood-varer på nettet, og er en af Danmarks største netbutikker. Vi har en klar ambition om at være blandt de bedste og samarbejde med de bedste.

Coop.dk Shopping holder til i Albertslund, i stemningsfyldte lokaler på en gammel bondegård.

.

Er du interesseret i denne stilling?

Kontakt os direkte på info@induce.dk, eller ved at udfylde nedenstående kontaktformular.

Er du interesseret i rollen?