Hvornår giver det (ikke) mening at bruge headhunter til digitale profiler?

Tanken har nok strejfet dig flere gange. Tanken, at du er bedst kvalificeret til at ansætte folk til din virksomhed – det er du garanteret også. Du har sikkert allerede prøvet at være med til flere ansættelsesprocesser – enten hele processen eller blot de afgørende og afsluttende samtaler. Når du tænker dig godt om, så husker du måske processen, som helt vildt spændende, idet du lærte en masse nye mennesker at kende, samt fik et nyt indblik i branchen. Men måske har du glemt al tiden, der blev brugt på screening af gode (og mindre gode) ansøgninger, glemt frustrationen over mangel på ansøgninger, glemt alle timerne der blev brugt på forberedelse af interviews, opfølgende interviews, tests og listen fortsætter. Forhåbentligt endte du i sidste ende med den helt rigtige kandidat.

Hvilke fordele og ulemper er der ved selv at stå for rekrutteringen?

Fordelene:

  • Du får bredt brandet virksomheden og får kommunikeret, at der er vækst og at I ansætter digitale profiler.
  • Du får et indblik i hvilke kompetencer der er mulige at tiltrække og du får et godt indblik i de krav kandidaterne stiller til vision, opgaver, løn og lokation. Du får dermed et rigtig godt billede af, hvordan situationen er omkring ansættelser af digitale profiler.
  • Du får fuldt ejerskab over hele ansættelsesprocessen, da der ikke er noget eksternt led mellem dig og din nye medarbejder… og selvfølgelig finder du til sidst den helt rigtige til jobbet 🙂

Ulemperne:

  • Du skal sørge for alt det administrative (måske med HR) såsom tilbagemeldinger, mødeindkaldelser, afslag m.m, for at fremstå som en seriøs virksomhed, der behandler dine ansøgere respektfuldt.
  • Du kan have for stort fokus på kun at screene for faglige kompetencer.
  • Du bruger formodentlig mere tid end forventet – det er en tidskrævende proces at finde den helt rigtige og ikke mindst dyrt at ansætte den forkerte…
Måske har du glemt al tiden, der blev brugt på screening af gode (og mindre gode) ansøgninger, glemt frustrationen over mangel på ansøgninger, glemt timerne der blev brugt på forberedelse af interviews.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at samarbejde med en Headhunter?

Forestil dig, at du har været i gang med, at finde den helt perfekte kandidat, men uden held – hvad end det var jagten på den uslebne diamant i junior/midlevel profilen eller den ready-to-use senior profil. Du har haft gang i processen i flere måneder og du er ved at miste modet på, om der overhovedet er nogen kandidat, der passer til din virksomhed. Alle dine egentlige arbejdsopgaver hober sig op og din indbakke blusser med påmindelser – men kandidaten skal jo findes, så dit team kan komme til at funkle som en klar ledestjerne indenfor den digitale verden – det er NU, at du har brug for hjælp fra en headhunter. Eller faktisk er det nu, at du indser, at du måske skulle have haft en dialog med en dygtig headhunter helt fra begyndelsen.

Fordelene:

  • Du får stadig brandet din virksomhed – faktisk er headhunterne super ambassadører.
  • Du får hjælp fra en ekspert til at rådgive dig med stillingsbeskrivelsen, fordi headhunteren kender markedet.
  • Du får præsenteret kandidater, som aldrig ville have søgt stillingen, fordi headhunteren allerede har en relation og har været dygtig til at formidle rollen.
  • Du sikrer dig, at kandidaterne bliver behandlet professionelt og får den feedback, som de har krav på.
  • Du skal blot læne dig tilbage og stole på det samarbejde, som du har indgået med headhunteren. De gør et stort arbejde for at præsentere dig for præcis de kompetencer/personligheder, som du søger.
Jamen, det er jo alt for dyrt-argumentet dukker ofte op. Og ja, det koster penge at bruge en headhunter.

Ulemperne:

  • Headhunteren kender ikke virksomheden lige så godt som du gør. Selv efter flere samtaler og dialoger med dig, kan vedkommende ikke erstatte dig i processen og kan formodentligt ikke formidle din vision og dit mål helt ligesom dig.
  • Det kan være besværligt at finde den helt rigtige headhunter, du kan få en tæt og tillidsfuldt samarbejde med.
  • “Jamen, det er jo alt for dyrt”-argumentet dukker ofte op. Og ja, det koster penge at bruge en headhunter. Det er dog ikke i nærheden af det beløb det vil koste dig, at lave fejl-ansættelser, der både kan give din virksomhed et dårligt ry og koste dyrt, når virksomheden får en alt for høj medarbejderomsætning.

Hvad er dine overvejelser omkring brugen af headhunter i ansættelsesprocessen?

Newsletter til virksomheder