Digital Projektleder til Coop, Digital & Online

Er du vild med det digitale univers, og har du erfaring med at styre digitale udviklingsprojekter fra scoping til lancering? Så har du nu muligheden for at sætte dine kompetencer i spil hos en af Danmarks største arbejdspladser, Coop Danmark A/S. Vi har store ambitioner for fremtiden og gang i mange spændende projekter – særligt på det digitale område. Derfor søger vi en Digital projektleder, der kan bistå med at drive vores digitale projekter fra A-Z. Vores digitale projekter varierer i størrelse, kompleksitet og karakter, men i de fleste tilfælde vil der være tale om udviklings- eller koordineringsprojekter vedr. e-commerce forretningerne Coop.dk MAD, Coop.dk, Shopping samt Coop App.

Arbejdsopgaver
Som Digital projektleder i Coops digitale udviklingsafdeling har du først og fremmest ansvaret for at sikre fremdrift og resultater i de digitale projekter, du er ansvarlig for. Fra scoping og estimering i samarbejde med projektteams til styring af økonomi og deadlines, kvalitetssikring til endelig leverance. Du koordinerer løbende med diverse nøgleinteressenter på tværs af organisationen samt med eksterne samarbejdspartnere. Du tilrettelægger projektdeltagernes tid og opgaver i tæt samarbejde med dine projektteams og har en meget central og proaktiv rolle i projekterne.

Coop tilbyder
Som Digital projektleder bliver du en del af afdelingen ’Digital Development’, hvis formål er at sikre udviklingen af de bedste digitale services og produkter til vores kunder – interne såvel som eksterne. Vi har fokus på at sætte ’kunden i centrum’ og på at levere gode intuitive brugeroplevelser i alt, vi udvikler. Du vil fra tid til anden blive involveret i andre digitale aktiviteter som eksempelvis digitale design sprints, ligesom du får rig mulighed for at påvirke og komme med ideer til nye udviklingsprojekter.

Herudover kan du forvente, at du:

  • Kommer til at samarbejde med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer.
  • Skal være forandringsparat og klar på at modtage nye input og ønsker, uden at miste fokus på målet.
  • Får mulighed for at sætte dit præg på dit daglige arbejde samt en høj grad af fleksibilitet i arbejdsdagen.

Om dig
Du har først og fremmest solid erfaring med projektledelse indenfor digitale produkter og services og dermed en god portion teknisk forståelse. Du har erfaring med at arbejde med tværfaglige digitale teams og evner at skabe den synergi i teamet, der er afgørende for succes. Du har en analytisk og struktureret tilgang til dit arbejde. Som person er du engageret, vedholdende og med et højt positivt energiniveau. Du er en teamspiller og har nemt ved at skabe relationer til andre mennesker.

Derudover kan du se dig selv i følgende: 

  • Du har min. 3 års erfaring som digital projektleder med ansvaret for udviklingen af digitale løsninger og produkter – meget gerne både app- og webprojekter.
  • Du har erfaring med, og finder glæde i at arbejde i et agilt udviklingsmiljø og med agile udviklingsmetoder som f.eks. SCRUM.
  • Du er fortrolig med at arbejde i udviklingssystemer, som f.eks. JIRA eller Azure DevOps.
  • Du har en analytisk og struktureret tilgang til dit arbejde.
  • Det er et plus, hvis du har erfaring med E-commerce platforme, men det er ikke et krav.

Reference
Som Digital projektleder hos Digital Development i Coop refererer du direkte til Julie Kopp, Digital Udviklingschef.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ansættelse hurtigst muligt. Der afholdes jobsamtaler løbende og håber derfor at høre fra dig hurtigst muligt.

Om Coop

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta, Coop365 og Irma samt Coop.dk Shopping og coop.dk MAD. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.

Er du interesseret i denne stilling?
Er du interesseret eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bodil Haumann på mail bodil@induce.dk eller på telefon +45 21607013. Du kan også udfylde nedenstående kontaktformular.

Er du interesseret i rollen?