Årets digitale leder

Christian Agger er Årets Digitale Leder 2016!

Christian Agger fra Saint Gobain vinder som den første titlen som Årets Digitale Leder blandt mere end 50 indstillede digitale professionelle.

_

Juryens begrundelse:

Årets Digitale Leder 2016 - Christian Agger

Christian Agger (i midten) fik overrakt prisen og vandrepokalen af Bodil Haumann og Christopher Aaris fra Induce

Christian Agger har i de seneste år og særligt i 2016 vist, at han forstår at tænke 360 grader rundt om digitale discipliner og teknologier.

Eksemplerne spænder vidt fra optimerede bestillingsflow, udnyttelse af data til personaliseret services og mersalg, imponerende korte leveringstider, dyb forståelse for kundernes hverdag, iBeacons i butikkerne m.m.

Det giver et afgørende rum til at eksperimentere, hvilket Christian Agger på modig vis udnytter til også at tage de chancer, der er nødvendige, hvis man for alvor vil tænke nyt og rykke forretningen.

Christian Agger viser at det ikke er et spørgsmål om Digital first, men i langt højere grad Customer first og får dermed implementeret de tiltag der er bedst for kunden og forretningen uanset teknologi.

De forretningsmæssige resultater taler for sig selv og Christian Agger lever op til samtlige af de 5 kriterier der karakteriserer en digital leder. Det er alle evner som juryen mener karakteriserer en digital leder i 2016.

Det er derfor en enstemmig jury som udnævner Christian Agger fra Saint Gobain til Årets Digitale Leder 2016.

Vurderingskriterier

Digital ledelse favner bredt og giver sig til udtryk på mange måder. Skåret ind til benet kommer vi ikke uden om 5 grundlæggende kriterier, som minimum er afgørende, hvis man skal have succes som digital leder.

Årets Digitale Leder mener vi:

#1 Driver den digitale forandring

#2 Tænker udefra og ind med fokus på UX/CX

#3 Indsamler, forstår og bruger data

#4 Bygger bro mellem forretning og teknologi

#5 Skaber relationer

Med andre ord en person, der begår sig i spændingsfeltet mellem vision, kunder, data, forretning, teknologi & mennesker.

De nominerede

Baseret på kriterierne fandt vi blandt de mange indstillede 6 stærke kandidater, som alle var med i opløbet til at blive Årets Digitale Leder 2016:

1. Stefan Funch Jensen, AO Johansen

2. Anette Hasling Jæger, ECCO Group

3. Claus Kenberg, Saxo

4. Gitte Karring, Vejle Kommune

5. Thomas Riise Hansen, Dagbladet Børsen

6. Christian Agger, Saint Gobain

Juryen

Til at hjælpe os med at kåre Årets Digitale Leder 2016 har vi fået følgeskab af to eksterne og meget skarpe jurymedlemmer. Den samlede jury består derfor af:

Michala Svane

Michala Svane

Marketing Director, Tivoli

Michala Svane har mere end 15 års erfaring i det spændingsfelt hun motiveres allermest af: Marketing, ledelse, strategi og digital forretningsudvikling. I de seneste 11 år har hun været leder af marketing- og kommunikationsafdelinger hos blandt andre Danica Pension, PenSam og HK. Hos HK stod Michala i spidsen for en ambitiøs omnichannel strategi, relancering af hk.dk, medlemssegmentering, digitale loyalitetsprogrammer og en ikke mindst en ny brand platform.

Siden 1. april 2016 har Michala Svane været Marketingdirektør i Tivoli, hvor hun ligeledes har sat de digitale ambitioner højt.

Benjamin Rud Elberth

Benjamin Rud Elberth

Digital rådgiver & direktør, Digitaltaktik.dk

Med mere end 10 års erfaring som rådgiver om kommunikation på sociale og digitale medier har Benjamin oparbejdet et stærkt speciale inden for udvikling af digitale strategier med fokus på effektivt brug af sociale medier. Benjamin er desuden en efterspurgt oplægsholder for bl.a. Københavns Universitet og tidl. fast digital ekspert på TV2. Benjamin er mediernes ”go-to-guy”, når det kommer til digitale medier og politisk digital kommunikation.

Benjamin driver i dag DigitalTaktik.dk, hvor han fortsat udvikler digitale strategier, rådgiver og træner med stærk fokus på digitale og sociale medier.

Christopher Sachse Aaris

Partner, Induce

Christopher har i de seneste 10 år arbejdet med organisering, rekruttering og udvikling af digitale kompetencer. Først i Creuna, hvor Christopher var HR-chef i 5 år med fokus på opbygning af organisationen, rekruttering, projektprocesser med mere og senest som founding partner i Induce, hvor han i de seneste 5 år har arbejdet med bl.a. rådgivning i forhold til opbygning af digitale teams og rekruttering af digitale talenter og specialister.

Brian Bentzen

Partner, Induce

Brian Bentzen har mere end 15 års erfaring inden for digital. Han har været på både kundesiden og bureausiden i flere omgange som bl.a. rådgivningschef og direktør. Han har modereret mere end 200 peer-to-peer møder for digitale professionelle i DK, UK, Schweiz, Østrig og Tyskland. Derudover har Brian talt adskillige gange på digitale konferencer i USA, Schweiz og DK.

Bodil Haumann

Partner, Induce

Med et afsæt i 15 års headhunting af digitale profiler, herunder erfaring med screening og rådgivning af forandringsdrevne- og innovative ledere, har Bodil opbygget en dyb indsigt i hvilke personlige og faglige kompetencer dygtige digitale ledere besidder. Hun har solid erfaring i samarbejdet med ledere på flere niveauer i mange forskellige brancher. I samarbejdet lægger hun blandt andet vægt på den moderne digitale leders evne til at skabe relationer og netværk.

Hvorfor kåre Årets Digitale Leder?

I Induce har vi i lang tid haft et stærkt fokus på digital ledelse og den betydning digital ledelse har for forretningen. Vi har opbygget et stort netværk af digitale talenter og haft talrige dialoger med skarpe profiler, der med det ene eller andet udgangspunkt, baggrund og rolle sidder med ledelse af digital forretningsudvikling, kommunikation, digitale services osv. Derigennem har vi oparbejdet en solid forståelse for hvad der kræves og bliver fortsat for hvert møde klogere på, hvad det vil sige at bedrive ledelse i den digitale tidsalder og hvor mange forskellige vinkler der findes.

Gennemgående er det dog slående hvor stor en arbejdsindsats, der bliver lagt for dagen, når så mange tråde, interesser, digitale trends skal flettes sammen og omsættes til værdi for forretningen. Det er naturligvis ofte meget spændende og givende roller digitale ledere sidder i, men for for dels at anerkende det hårde arbejde og dels for at kaste endnu mere lys på rollen som digital leder har vi i Induce besluttet os for at kåre Årets Digitale Leder.

Læs mere om De 10 kendetegn ved den digitale leder

Induce 2018