Studentermedhjælp Induce

Studentermedhjælp

Induce

I Induce har vi specialiseret os i opbygning af stærke teams, der sikrer, at vores kunder kan udnytte digitale teknologier til at optimere eksisterende processer, udvikle forretningen og skabe den innovation, der skal sikre forretningen på længere sigt. Vi arbejder med rekruttering, matchmaking & networking og rådgiver vores kunder i forhold til hvordan de bedst organiserer deres teams.

For i højere grad at kunne servicere kandidater, kunder og netværket i det hele taget og til at hjælpe os med udviklingen af vores forretning, søger vi nu 1-2 studentermedhjælpere.

Opgaver og ansvar

Du vil indgå som en del af teamet og vil fra start blive inddraget i rekrutteringsprocesser og kommunikationsopgaver. Vi har brug for din hjælp til bla. at:

  • Søge og aktivere kandidater i vores rekrutterings- og netværksplatform (Bridge), Linkedin mv.
  • Arrangere møder med kandidater
  • Deltage i interviews og kundemøder
  • Udfærdige og oprettelse af jobopslag opdateringer, evt. mindre blogindlæg mv. på induce.dk og vores platform
  • Bidrage til kommunikation- og marketingaktiviteter på primært Linkedin og FB og via nyhedsbrev  

Dine muligheder

  • Opnå en stærk forståelse for rekruttering, (professionel) matchmaking og networking
  • Kickstart dit netværk
  • Kom ind og lær noget af de gamle rotter, og lær os noget i processen den anden vej
  • Forskellige opgaver og høj variation

Du bliver derudover en del af mindre team, der konstant søger at optimere, udvikle sig, prøve ting af og derfor er meget åbne overfor input og inspiration fra dig.

Succeskriterier

Du er en succes, når du efter de første par måneder bliver mere og mere selvstændig, trives med jobbet, synes du har lært og stadig lærer noget, og er begyndt at komme med input til justeringer af alt fra processer til vores overordnede strategi.

Om dig

Du er først og fremmest nysgerrig og vælger job efter hvor du kan lære noget. En god dag er en, hvor du føler du har lært noget, har fået noget fra hånden og har talt med/mødt en række interessante mennesker. Du er derudover analytisk og har en metodisk/struktureret tilgang til opgaver, hvilket giver dig et godt overblik. Og så kan du – trods din nysgerrighed – sagtens håndtere bunker af fortrolige oplysninger.

Du er formodentlig gået i gang med din kandidat nu, og måske med  speciale i organisation/HR eller marketing. Eller også læser du noget helt andet/på et andet niveau, men tænker opgaverne lyder spændende og mener du kan bidrage. Det er vi også helt åbne overfor.

Vilkår

Arbejdstid 10-15 timer / uge

Løn, efter aftale

KONTAKT

Christopher Sachse Aaris

+45 42940142

christopher@induce.dk

KONTAKT

Bodil Haumann

+45 21607013
bodil@induce.dk

Andre stillinger

Induce 2018