Digital project manager

  • digital project manager

Digital Project Manager

Der er konventionelle virksomheder med behov for konventionelle projektledere. Og så er der virksomheder, som skal eller er på vej igennem en digital transformation. De har behov for en projektleder med en særskilt stor forståelse for, hvad digital egentlig betyder og som kan skabe en plan – og føre den ud i virkeligheden – for, hvordan virksomheden bliver digital ét produkt/digital service ad gangen.

IT-projekter. Websites, apps, selvbetjening, e-commerce. Kultur, mennesker, teknologi.

Om du er inhouse digital project manager med ansvaret for hele den digitale transformation, om du har et mere afgrænset (men ikke desto mindre stort) ansvar for udviklingen af en self-service eller e-commerce platform eller app, eller om du er konsulent i et digitalt bureau, der lever af at hjælpe kunder med at udvikle webshops, apps osv., så er du i høj kurs.

Den stærke Digital Project Manager-profil

Alt imens Digital Project Manager-rollen kan dække mange forskellige ansvarsområder, så er det vores erfaring, at den stærke Digital Project Manager formår at skabe en bred forståelse for, hvad digital betyder i den konkrete kontekst og omsætte det til handling gennem:

  • Up-to-date viden om teknologi og digitalisering, herunder den forretningsmæssige værdi af de enkelte projekter
  • Stærk forståelse for de digitale discipliner: Udvikling, UX, design, e-commerce, digital marketing
  • Solid erfaring med agile udviklingsmetoder
  • Forandringsledelse

Ansvar

Typisk vil en Digital Project Manager have ansvaret for at:

  • Definere projektets omfang (“scope”)
  • Udforme og formidle projektplan, tidsramme og budget
  • Estimere ressourcebehov, budgetter og udviklingsplaner
  • Analysere risici i digitale projekter samt initiere og håndtere ændringer i projektets scope
  • Håndtere alle interne og eksterne interessenter, evt. tredje-parts leverandører mv., herunder løbende kommunikation og afrapportering
  • Sikre, at projektet lever op til den forventede kvalitet
  • Evaluere projektets fremdrift og succes

Leder du efter nyt job som Digital Project Manager i en virksomhed eller på et digitalt bureau, eller har du brug for hjælp til at rekruttere en ualmindelig dygtig digital projektleder, så kontakt os. Vi er altid klar på uforpligtende sparring.

Induce 2018